Højsæson for jobskifte

Højsæson for jobskifte

Månederne august og september tegner sig for ca. 1/3 af det samlede antal frivillige jobskifte på årsplan og er den periode, hvor flest vælger at gå nye veje på arbejdsmarkedet.

Årsagerne skyldes iflg. arbejdsmarkedsforskningen, at man har haft sommerferien til at komme på afstand af arbejdspladsen, så man ser tingene i et nyt perspektiv. Ledelses- eller samarbejdsproblemer samt behovet for en anden hverdag og nye udfordringer, træder tydeligere frem når man er væk fra arbejdspladsen på den måde.

Når vi befinder os midt i hverdagen, mærker vi måske knapt så meget de evt. skævheder og den belastning jobbet udgør.

Virksomhederne kan først og fremmest imødegå tendensen ved at sætte mere fokus på deres attraktionskraft, herunder de faktorer som særligt medvirker til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Hertil kommer en klar bemandingsstrategi, som udpeger de kritiske funktioner i organisationen, foruden en plan for uforudsete fratrædelser.

Share: